En stærk personlighed går aldrig af mode
En stærk personlighed er altid synlig selv i store forsamlinger. En stærk personlighed kommer igennem med sine synspunkter. En stærk personlighed er noget af det bedste, man kan være udstyret med.
Præcis det samme gælder for virksomheder. En virksomhed med en stærk og entydig personlighed klarer sig beviseligt bedre i en tid, hvor produkter og koncepter er nemme at kopiere og hurtigt forældes. Problemet for mange er, at de ikke kender deres egen indre personlighed – ikke ved, hvem de egentlig er. Eller endnu værre; de slingrer frem og tilbage og sender skiftende signaler til omverden. Med et uklart billede til følge.
Hos Brandhouse har vi valgt at specialisere os i at skabe stærke brands, som skaber stærke bundlinjer. Vi har udviklet en række effektive værktøjer, hvor vi med udgangspunkt i virksomhedens interne værdier og markedets behov fastlægger rammerne for en corporate identity og en ekstern kommunikation. Alternativt arbejder vi med brandet ud fra allerede udarbejdede retningslinjer, som vi forvalter og forædler.
Hos Brandhouse er vi i dag 60 mennesker, der hver især har en vigtig plads i de forskellige faser af arbejdet med branding og kommunikation: Analyse-eksperter, konsulenter, strategisk plannere, designere, kreative teams og web-udviklere. Og til at tage sig af de kompetencer, vi ikke selv har i huset, har vi et netværk af specialister med samme engagement og forståelse for brand building som os selv. På den måde kan vi garantere en koordineret og stram styring af brandets værdier, kampagnebudskaber og visuelle udtryk.


Print
Tilbage til forsiden