Tilbage til forsiden

Arketyper

Det er personligheden, som skiller fårene fra bukkene. Et godt udseende og en stor formue er bestemt ikke at foragte. Men en stærk og charmerende personlighed kommer man nu engang længst med.

Sådan er det også med brands. Når vi får fat i den unikke og attraktive personlighed, klarer de sig bedre. Det er dét, vi arbejder med hos Brandhouse®, og Arketype-teorien er et af vores vigtige redskaber.

Arketype-teorien anvendes ud fra den enkelte virksomhed eller det enkelte brands historie, situation og potentiale. Den bygger på ønsket om sammenhæng og konsekvens i adfærd og kommunikation. Det engelske udtryk er "brand alignment" altså styring af brandet efter bestemte guidelines, som forfølges i alle situationer.

Det bevidste valg af arketype får, når det implementeres konsekvent, betydning for en række ledelsesmæssige overvejelser som rækker længere end markedsføringen.